Askov Skolekreds anser det for sin væsentligste opgave at medvirke til at fremme samspillet mellem Askov Højskole og Efterskole og befolkningen, både lokalt og i hele landet. Læs mere om Askov Skolekreds' formål her.
Medlemskab
Med et medlemskab i Askov Skolekreds modtager du et elektronisk nyhedsbrev 2-3 gange årligt samt skolens årsskrift. Derudover er du med til at sikre, at skolens elevstøttefond fortsat yder støtte til elever.
Nyhedsbrev
Askov Skolekreds' aktuelle elektroniske nyhedsbrev kan læses her.
Et af Skolekredsens formål er at administrere de to elevstøttefonde Askov Skolekreds' Elevstøttefond og Askov Lærlinges Elevstøttefond.
Vil du søge Askov Skolekreds' elevstøttefonde og få nedsat egenbetalingen på dit højskoleophold? Få information ved Askov Højskole om støttemuligheder, når du tilmelder dig et højskoleophold over 4 uger.
Ansøgningsprocessen går via Askov Højskole, og fondene støtter kun højskoleophold over 4 uger. Fondene støtter kun ansøgninger, der er modtaget før kursusstart. Det forventes, at ansøgningen indeholder de 3 seneste lønsedler samt seneste årsopgørelse. Desuden skal der vedlægges en motiveret ansøgning.
Nyt fra bestyrelsen
Ordinær generalforsamling
Skolekredsen afholder sin ordinære generalforsamling i Tårnsalen på Askov Højskole & Efterskole lørdag, den 26. oktober 2024, kl. 11.
Klik her for indkaldelsen og dagsordenen til mødet.
Efterårsmøde
Traditionen tro gennemføres generalforsamlingen i forbindelse med Efterårsmødet, som i år finder sted i dagene 26. og 27. oktober 2024.
Kom, og vær med i det flotte program, som højskoleforstander Rikke Holm og højskolelærer Kristian la Cour har lagt for mødet - med spændende foredrag af DR’s Ruslands- og Ukraine-korrespondent Matilde Kimer og forfatter Birgithe Kosovich, koncert med trioen Zenobia … og fællessang, festmiddag og fællesskab!